Når du skal rengøre sofaen, er det en god idé at gå systematisk til værks.

Det hjælper vi dig med i denne artikel! De fleste bruger overraskende mange timer i sofaen, hvor man kan slappe helt af. Af den grund ophober snavs sig naturligt. Hvad end det er krummer, små pletter, støv eller sved.

Men bare rolig – med et par få trin kan du komme til bunds i hele sofaen. Kunsten er at fjerne bakterier og få sofaen til at skinne uden at ødelægge materialet. Du må derfor være bevidst om, hvorvidt din sofa er lavet i ægte/kunstlæder, stof eller velour.

Her kommer en god køreplan, som du kan justere til netop din sofa.

1.) Start med at støvsuge sofaen

Det er alfa og omega, at du først får fjernet støv, edderkopper og hår fra stoffet. Brug derfor en almindelig støvsuger (eller en håndholdt) til at rense overfladen. Flyt alle puder og tæpper, så du virkelig kommer i dybden.

Bemærk at du kan bruge et ekstra skånsomt støvsugerhoved med børste på. Mange vælger også at bruge en fnugrulle ved rensning af sofa, fordi den kan tage de løse hår fra både dyr og mennesker.

Når du er i gang, så luft gerne pyntetæpper, plaider og puder udendørs.

TIP: En ledningsfri håndstøvsuger er genial til at rense sofaen med, fordi du kan bevæge den fleksibelt.

2.) Brug en damprenser

Måske du før har brugt speciel tekstilrens til sofaen? Det er bestemt også en mulighed, men en damprenser siges at være mere skånsom. Den virker ved, at små damppartikler trænger ind i sofaen og renser indefra.

En damprenser skal normalt oplades og så kan du bruge den i for eksempel en halv time. Der følger en beholder til vand med. Når man bruger damp på sin sofa undgår man kemikalierne fra traditionelle rengøringsmidler.

Bemærk at du kan bruge en damprenser ikke kun til at rense sofaen men også til klinker, vægge, ovn eller vinduer.

TIP: En damprenser er meget miljøvenlig og koster normalt mellem 1.000 og 2.000 kroner.

3.) Anvend en fugtig klud på benene

Uanset om sofaen har ben i træ eller metal, er det godt at tørre dem af med en hårdt opvredet klud.

Bland lunket vand med flydende sæbe, og så er det bare at vaske nænsomt. Vi glemmer tit benene, men faktisk ophobes meget støv og spindelvæv dernede.

Og så ser sofaen bare mere ny ud, når benene er helt rene. Når du lægger dig ned på knæ for at tørre efter, er det ofte, at du spotter andet skidt under sofaen.

TIP: Husk at støvsuge benene først.

LÆS OGSÅ: Lille hjørnesofa til den lille stue

4.) Fjern pletter på betrækket

Nu har du renset alle overflader og skal i gang med selve stoffet. Og her er det vigtigt at tjekke, om din sofa er lavet i læder, stof eller velour. Læder skal for eksempel renses med sæbespåner uden parfume. Det er vigtigt, at du ikke bruger sulfo eller andre opløsningsmidler.

Hvis du fjerner pletter fra en sofa i stof, må du gerne bruge sulfo mikset med rigeligt vand. Du kan blande det op med cirka to liter. Salmiakspiritus fungerer også godt på de fleste stofmøbler. Her bruger du to deciliter salmiakspiritus til én liter vand.

Nu skal du gnubbe forsigtigt, indtil det skummer let. Pas på med at gøre det for hårdt, da det kan skade betrækket. Sofaen må ikke blive for våd.

TIP: Læs altid indlægssedlen på stoffet. Nogle gange må du enten 1.) kun bruge vand, 2.) opløseligt rengøringsmiddel eller 3.) støvsuger.

5.) Sug fugt væk og lad sofaen tørre

Det femte skridt er at sikre sig, at stoffet tørrer helt. Du kan hjælpe det på vej ved at duppe et viskestykke på de særligt fugtige områder.

Tjek hele betrækket – i nogle tilfælde kan det være nødvendigt med et håndklæde. Ellers skal sofaen blot lufttørre, og du skal undgå at sidde på den i mellemtiden.

Luft endelig ud i stuen samtidigt, så der kommer frisk vindcirkulation ind udefra. Nogle vælger at bruge en fane eller at stille sofaen i sollys for at fremskynde processen.

TIP: Det er bedst at time sofarengøring med en dag, hvor familien ikke skal bruge stuen så meget.

6.) Imprægnér stoffet

Mange vælger at slutte hovedrengøringen af med en ekstra beskyttelse til stoffet. Her kan du bruge specialdesignet tekstil imprægnering, som kan købes i diverse bolighuse og på nettet.

Imprægnering ligger et slags usynligt lag af beskyttelse over stoffet. Det gør det mere slidstærkt og modstandsdygtigt over for pletter i fremtiden.

Du kan få både det til både læder og tekstiler. Det er vigtigt, at du læser produktbeskrivelsen, så du finder den dåse, der matcher din sofa.

TIP: Der findes også overfladebehandling til velourmøbler.

LÆS OGSÅ: Blå velour sofa – 20 flotte blå sofaer

7.) Sæt en ny dato i kalenderen for rensning af sofa

De fleste kender det: Hverdagen er travl, og vi glemmer huspligterne. Derfor kan det være en god idé allerede efter rensning af sofa at sætte en ny dato af. For eksempel et halvt år senere.

På den måde sikrer du en løbende vedligeholdelse af sofaen. Alternativt kan du også skrive ind, at du blot skal fjerne støv eller støvsuge blandt puderne med jævne mellemrum.

Har du flere sofaer i hjemmet, så sæt én dag af til dem alle. Det bliver langt lettere at rengøre din sofa, hvis du gør det til en sund vane. Og så forbedrer det indeklimaet og den luft, som du indånder!

TIP: God udluftning er vigtigt i stuen. Det hjælper med at holde støv og snavs nede.

Comments are closed.